Krop Sind Balance

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapien er en af de ældste, og anerkendte alternative behandlingsformer med sine rødder tilbage til Østen. Nærmere bestemt stammer terapien fra den kinesiske medicin.

Kinesisk medicin er mere end 2000 år gammel. Til sammenligning er den vestlige medicin blot omkring 200 år - derfor har den kinesiske medicin bestemt noget, at byde ind med. Danske læger kan vælge, at henvise til zoneterapi på lige fod med andre anerkendte behandlingsformer, eksempelvis psykologbehandling, ergoterapi eller fysioterapi.

Inden for den kinesiske medicin arbejdes med følelsernes og organernes tilknytningsforhold. Som eksempler kan gives følgende: Chok, frygt, stress påvirker nyrerne, sorg påvirker lungerne og vrede påvirker leveren. Det vil sige, at følelsesmæssige ubalancer ikke blot skal anskues som værende isolerede mentale tilstande, men derimod tilstande, som påvirker det hele menneske på et psykisk og kropsligt niveau. Det er netop denne holistiske tilgang, som er karakteristisk for zoneterapien.







Føddernes reflekszoner

På føddernes under- og overside findes en komplet repræsentation af zoner for vores organer og væv. En zone kaldes en reflekszone, og er forbundet direkte til organer og væv via meridianbaner, kredsløb og nervesystemer, som fører energi rundt i kroppen. Derfor kan zoneterapeuten balancere energitilførslen og hjælpe kroppen til selvhealing og bedre funktion ved, at stimulere reflekszoner. Med andre ord genskaber zoneterapien kroppens balance og støtter kroppens funktioner. På et mere konkret fysisk plan, kan det forklares således, at zoneterapien sikrer energigennemstrømningen i kroppen, så kredsløb, immunforsvar, lymfesystem, hormonsystem stimuleres og spændinger nedsættes, hvorved affaldsstoffer udskilles og energien til hele kroppen balanceres og/eller fornyes.

Nogle vælger zoneterapi for at øge sin vitalitet og sit generelle niveau af velvære. Andre ønsker, at lindre ubalance eller konkret sygdom.

Zoneterapi styrker balancer i krop og sind

Der er flere fordele ved zoneterapi, og du kan bruge behandlingen i forbindelse med de fleste helbredsproblemer, eller blot som velvære.
Eksempelvis:
  • Stress
  • Søvnløshed, øget træthed og nedsat energi
  • Depression, angst og uro
  • Hormonelle ubalancer ved f.eks. overgangsalder, menstruationssmerter og fertilitetsproblemer
  • Hovedpine/migræne
  • Svækket immunforsvar
  • Blærebetændelse
  • Forstoppelse, diarre og irritabel tyktarm
  • Eksem og allergi
  • Kredsløbslidelser
  • Luftvejslidelser, f.eks. astma og KOL
  • Kolik, øreproblemer og uro hos børn
  • Velvære

Læs her om hvordan behandlingen forløber hos mig.